24 mar

Sam Francis

Sam FrancisSam Francis

Samuel Lewis Francis, f.1923-d.1994 var en amerikansk kunstner

Nationalitet: San Mateo, California

Uddannelse: 1949 B.A.-1950 M.A., University of California at Berkeley

Har man besøgt kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, har man sandsynligvis nydt de store farverige malerier af den berømte amerikanske billedkunstner Sam Francis i koncertsalen. Sam Francis døde i 1994, men forinden gjorde han sig stærkt bemærket på den internationale kunstscene. Sam Francis er repræsenteret på flere af de største og betydeligste museer verden over. Francis’ værker kan bl.a. ses i New York, på MoMA og på Guggenheim, ligesom værker også kan ses på Tate Gallery i London, Centre Pompidou i Paris og i Kunsthaus i Zürich.
Sam Francis tog i 1950 til Paris, hvor han kom ind i en kreds af unge amerikanske malere som Ellsworth Kelly, Al Held, Joan Mitchell, Shirley Jaffe, Kimber Smith og Norman Bluhm. I 1957 tog han et længere ophold i Japan, der skulle få stor betydning for hans senere kunstneriske udvikling og interesse for orientalsk kunst. Fra midt i 60’erne bor og arbejder han i Los Angeles.

Udstillingen i Galleri Flintholm 2006 kom i stand i et tæt samarbejde med Nico Delaive fra Galleri Delaive i Amsterdam, som repræsenterer The Sam Francis Foundation i Europa.