24 mar

Pierre Alechinsky

 

Pierre AlechinskyNationalitet: Født 1927, Belgien
Produkter til salg fra Pierre Alechinsky – KLIK HER
17 år gammel begynder Alechinsky i 1944 på et fireårigt studie i grafiske teknikker ved École Nationale Supèrieure d’Architecture et des Arts Décoratifs i hjembyen Bruxelles. Sideløbende med studiet maler og tegner han, og i en periode er han optaget af surrealismen og dens automatiske tegning. I 1947 slutter han sig til gruppen Jeune Peinture Belge, og inspireret af blandt andre franskmanden Bazaine udvikler han her sit nye abstrakte forms.

COBRA

I begyndelsen af 1949 skabes der kontakt mellem den meget franskinspirerede Jeune Peinture Belge og Cobra, og adskillige malere heriblandt Alechinsky slutter sig til den forholdsvis nye bevægelse. Det franske ikke-spontane, delvis surreelle udtryk belgierne bringer med sig, skaber vanskeligheder fra begyndelsen, men særligt Alechinsky tager Cobras udtryk til sig; det udtryk der netop var en reaktion mod blandt andet den surreele intellektualisering og det ikke-spontane.

I bevægelsens organisatoriske forhold blev den unge Alechinsky en slags højrehånd for Cobras general-sekrætær, landsmanden Dotremont, og kunstnerisk blev Cobra en læreperiode, hvor han lod sig inspirere af især Asger Jorn. Først post-cobra får Alechinsky overskud og begynder at udfolde sig i det der også blev hans udtryk: Et levende og farverigt virvar af former og linier, hvori knap synlige figurer lever og bor.