24 mar

Peter Brandes

Peter BrandesNationalitet: Danmark, født 1944 i Assens

Billedhugger, fotograf, grafiker og maler, autodidakt

Galleri Flintholm viser en stor Peter Brandes skulptur i gips, glas og stål. Skulpturen er en tanke/henvisning til mordet på den Israelske ministerpræsident Yizhak Rabin den 4. nov. 1995. En begivenhed som Peter Brandes aldrig vil glemme, idet Peter Brandes havde den ære at Isak Rabin stod for åbningen af hans udstilling på kunstmuseet i Tel Aviv samme år.

Peter Brandes er bosat i Irland og Frankrig, hvor han bor i Asger Jorns tidligere domicil. Debuterede i 1968 i Kunstudstillings-bygningen i Odense og fik sit kunstneriske gennembrud i 1983 på udstillingen “Før Naxos Efter” på Randers Kunstmuseum / Nikolaj Kirke i København. Peter Brandes er international kendt – især for sine malerier, men han har også lavet grafiske værker, keramik, glasmosaikker og skulpturer. Spontanitet og abstraktion er kendetegnende for hans kunstneriske stil, men han bevarer altid fragmenter af virkeligheden i sine kompositioner. Brandes henter sin inspiration i den antikke kunst, Bibelen, den nordiske mytologi og i sine rejser rundt om i verden. Brandes er repræsenteret på en lang række museer herhjemme og i udlandet.