04 aug

Kendisser i bizarre scener på Galleri Flintholm

Kendisser i bizarre scener på Galleri FlintholmKunstfotograf Jim Lyngvild vender tilbage til Flintholm i august med sin ny udstilling “ICONS”.
Kendisser i bizarre scener på Galleri Flintholm

I august åbner Galleri Flintholm efter sommerpause roligt, men så kommer Jim Lyngvild tilbage.
Galleri Flintholms Litten Gervang er klar med to nye udstillinger i august. Det begynder roligt med det, galleriet kalder “En pose blandede bolscher af den fortryllede slags”. På augustudstillingen kan man se værker af Hans Kjær men også af datidens provokunstner Jens Jørgen Thorsen. Udstillingen varer fra 1. august til 23. august.

Fra 29. august til 18. oktober kommer en provokerende udstilling, man enten vil elske eller hade. Da vender multi-talentet Jim Lyngvild tilbage som kunstfotograf med udstillingen ” ICONS”. Jim Lyngvild åbnede i september 2014 udstillingen “De syv Dødssønner”, hvor et enkelt billede faldt lidt udenfor. Det var fotografiet af Pia Kjærsgaard som “Kolonihavens dronning”. Det tema er nu blevet til en hel udstilling, hvor landets unge og ældre kendisser optræder som historiske skikkelser, fotograferet i bizarre scenografier.

Der er fernisering 29. august kl. 14 til 17. Galleri Flintholm har åbent i weekender kl. 12 til 16.

Journalist
Marianne Kjær
: