19 mar

Erik Ortvad

Erik OrtvadErik Ortvad
Produkter til salg fra Erik Ortvad – KLIK HER
Nationalitet: Dansk, født 1917, d. 2008

Maler og tegner Erik Ortvad, er autodidakt kunstner og fulgte især i de unge år de nye impulser fra ind- og udenlandske kunsttidsskrifter, specielt de franske. Trods sin surrealistiske stil blev han aldrig inddraget i kredsen omkring Linien, skønt han havde kendskab til flere af gruppens kunstnere. Omkring 1935 slog Erik Ortvad over i den veristiske retning af surrealismen, og mødet i 1942 med Niels Larsen Stevns malerier medførte et brud med den surrealistiske retning.

Han gik over til den spontane ekspressionisme og vendte blikket mod den ydre verden, hvor naturoplevelser kom til at spille en afgørende rolle. I perioden fra 1952 til 1962 udførte Erik Ort­vad en lang række satiriske og humoristiske tegninger, specielt til dag-, uge- og månedspressen. Han arbejdede over hele Europa under synonymet Enrico og opnåede megen anerkendelse med sin skarpe samfundskritik, sit vid og sin enkle, personlige streg. Således blev ugens Ortvad et begreb i Dagbladet Politiken i årene fra 1973 til 1974.

Efter en 10-årig pause genoptog Erik Ortvad maleriet. Det skete samtidig med, at han bosatte sig i Sverige, som han kendte fra sin landflygtighed under Anden Verdenskrig. Han malede nu spontant abstrakte kompositioner, og i slutningen af 1960èrne vandt det satiriske og humoristiske indpas i malerierne. Erik Ortvad har adskillige udlandsophold bag sig og en lang række udstillinger, ligesom han har modtaget flere priser og legater.