18 apr

Wilhelm Freddie

Født: 1909 København; død 1995 København


Professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi 1973-79, og blev Æresmedlem af Akademiet i 1981.

Wilhelm Freddie oplevede sent i livet at blive accepteret og anerkendt for sin bizarre og afslørende kunst. Wilhelm Freddie levede fra 1909-1995. Han betragtes som selvlært, men havde meget svært ved at blive accepteret af det omgivne samfund. Wilhelm Freddie – enspænderen der gik sine egne veje

I Danmark inddeltes surrealismen i to spor. Der var medlemmerne af sammenslutningen Linien (1934-1939) med Richard Mortensen (1910-1993), Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-57), Ejler Bille (1910-), Egill Jacobsen (1910-1998) og Asger Jorn (1914-1973). Disse malere var under indtryk af mange af udenlandske surrealister og for dem blev surrealismen et redskab til at nå en personlig stil. På det andet spor var der Freddie, enspænderen.

Som barn tilbragte Freddie megen tid på Patologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor hans far arbejdede som laboratoriemester. I kunsthistorien tildeles Freddies bizarre fantasiagtige udtryk blandt andet dette sted. Modsat medlemmerne af Linien, som udtrykte livsbekræftende poesi i deres maleri, var Freddies kunst af kritisk og moraliserende karakter.

Freddie var selvlært. I 1929 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling med rene abstrakte konstruktivistiske værker. Kort tid efter blev han introduceret til surrealismen (link), hvilket førte til hans abstrakt-surrealistiske billeder med seksuelle grundtoner i begyndelsen af 1930`erne. I de følgende år blev Salvodor Dali (link) en stor inspirationskilde, især dennes illusionistiske teknik.

I modsætning til Dali rummede Freddies kunst moralsk ansvar, som f.eks. i værket ”Psyko-fotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne” fra 1936. Et billede, som selv i dag, virker chokerende. I 1936 blev det konfiskeret fra en udstilling i England, herhjemme beslaglagde politiet det og Freddie måtte 10 dage i fængsel. Billedet var en klar protest mod krigens vanvid illustreret ved en grotesk virkelighed.

Herhjemme opfattede offentligheden Freddies kunst som suspekt, og fra Tyskland fik han indrejse forbud. I mange år måtte han kæmpe alene for sin kunst. Først i 1963 kunne han udstille uden at blive chikaneret af myndighederne, og fra 1973-79 var han professor ved Kunstakademiets malerskole. Freddies kunst kom her til at inspirere mange unge kunstnere fremover.

18 apr

Annette Hoff-Jessen

Annette Hoff JessenFødt 1949. Bosat i Frankrig siden 1990.

Uddannelse: Kunstakademiet i København 1971-76, under professorerne Mogens Andersen og Wilhelm Freddie.

Annette Hoff-Jessen flyttede i 1990 til en lille sydfransk middelalderby. Det er i denne atmosfære og i Provences fantastiske lys at denne spændende maler arbejder intenst med sine billeder. Annette Hoff-Jessens malerier er en række kvindeportrætter, som fortæller hver sin historie. Provokerende fordi de er dobbelttydige med en udstråling der virker fatal.

Repræsenteret/Represented:

Randers Kunstmuseum

Kongressalen i Hotel Hvide Hus i Aalborg

Amternes Hus i Köbenhavn

Post Danmark

Toyota Danmark a/s

Udstillinger/Exhibitions:

2004 ART Herning
2003 Udsmykning Sampension, Hellerup
3003 Galleriet Ikast
2003 Galleri Rasmus
2003 Galleriet Kolding
2003 Galleri Gram Huse
2002 Galleri Rasmus
2002 ART Copenhagen
2002 Galleri Slugen
2001 ARTéNIM
2001 Randers Kunstmuseum
2001 Galleri GI. Lejre
2001 Galleriet Ikast

24 mar

Uffe Christoffersen

Uffe ChristoffersenUffe Christoffersen
Produkter til salg fra Uffe Christoffersen – KLIK HER
Født 1947 i København. Maler og grafiker. Medlem af Corner.
Uddannelse
1968-73 Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Undervises af Professor Harald Leth og Professor Egill Jacobsen.

Uffe Christoffersen havde sin debut på Charlottenborgs Forårsudstillling i 1971, og var medlem af kunstnergruppen Violet Sol 1974-88.
Han flyttede i 1990 til den lille landsby Fontareches i Provence i Sydfrankrig sammen med sin kone, Annette Hoff-Jessen, der også er maler og som også har udstillet her. Uffe Christoffersen er tydeligvis en ekspressiv maler. Hans fornemste våben er farven og her er han videnskabelig i sin passion. Hans stil er en fandenivoldsk, farveglad og forførende form for ny-ekspressionisme. Uffe Christoffersen har en spontan og energisk maleglæde, som ikke er set siden COBRA-malerne vendte op og ned på det hele.
Når den danske maler, maler sine billeder er motiverne ofte tigeren eller mytiske figurer, farverige tigre fyldt med vildskab og energi direkte på hørlærred. Så det er råt på råt.

Repræsenteret:
Randers Kunstmuseum
Kunstmuseet Trapholt
Ny Carlsbergfondet

Udstillinger:
Randers Kunstmuseum
Charlottenborgs Forårsudstilling
Kunstnernes Efterårsudstilling
Riksgalleriet, Oslo
Den XIV Festival de la Peinture, Cagnes-sur-mer, Frankrig
Vejle Kunstmuseum
Esbjerg Kunstpavillon
Aarhus Kunstmuseum
Nordisk Kunstcentrum, Sveaborg, Finland
La Galerie, Centre Culturel Francais, Oslo
Corner
Zoologisk Have i København
Johannes Larsens Museum, Kerteminde
Sophienholm

Priser og Legater
Statens Kunstfond 3-årige stipendium 1992-94

JUBILÆUMSTEKST FLINTHOLM november 2013:

Tiger i bevægelse

Inspiration
“Tiger i bevægelse”, er titlen på 2 ud af 4 nye malerier, som Uffe Christoffersen viser på jubilæumsudstillingen. Derudover udstiller han også 6 andre.
Titlen er inspireret af Alberto Giacometti’s skulptur “l’homme qui marche I” – eller “The Walking Man”.

Giacometti har udtalt, at “den naturlige balance i den gåendes bevægelse, er et symbol på menneskets egen livsenergi.”
Den samme livsenergi kommer tydeligt frem, også i tigerens bevægelser, når den går, og det er denne naturlige energi og vildskab, som har været igangsættende for mine billeder.

Den vitale kraft, som er i Giacometti’s gående figur, er også til stede i den maleriske proces, den ligger ikke kun i den livsenergi, både mennesker og dyrs bevægelser udstråler, men også i arbejdet med at opnå den i maleriet.

Bevægelse
Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i tid. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.
Når man taler om begrebet “bevægelse i et billede” har det ikke umiddelbart noget at gøre med om billedet viser et motiv i bevægelse.
Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne, mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, og i farverne.
På billederne, ”Tiger i bevægelse” ser man en tiger der kommer gående ud mod beskueren. Jeg viser at dyret er i bevægelse, ved allerede på et tidligt stadie at tage hensyn til opbygningen af billed-ideen. Det gør jeg ved at disponere over farveforløbene, så de kommer til at understrege handlingen i billedet.

Til det lyse område i højre side, har jeg valgt en lys gul farve der, mod venstre, toner over i en lys orange, og derfra videre i en lys rød, som endelig går over i en lys violet. Fordi disse farvede baggrundstoner er så lyse, virker de som passive farver, og denne farvesammensætning er med til at understrege den fremadgående tigers bevægelse. Tigerens fremdrift er malet med en gul farve, der er mere mættet end den i baggrunden, og den giver derfor indtryk af at dyret kommer ud fra tågen, direkte mod beskuren.
Den meget stærke gule farve, som hovedet har, er det mest aktive, og det der er længst fremme i billedrummet.

Således opstår der en fremadgående bevægelse ved hjælp af farverne, som giver en stemning og historie til billedet. Man kan få en oplevelse af, at tigeren kommer mod en, ud fra tågen, på sine lydløse, lidt diffuse bløde poter, og man kan se de store, skarpe kløer, der træder tydeligt frem og er parate…
Uffe Christoffersen er kendt for sine karakteristiske tigre, der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte. Uffe Christoffersen maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det “Lin Fresque”. Hørs naturlige farve er en neutral grund, som er velegnet til at male tigerstriberne i Uffe Christoffersens kendte billedkompositioner. Striberne males med en pastos hvid farve, og for at give disse linjer karakter og liv, maler kunstneren vinstoksort ind i den våde farve. Derefter kommer de lange sorte dynamiske penselstrøg med den pastose farve, således at striberne følger dyrets krop og på den måde giver tigeren volumen. Den eksplosive, zigzagstribede penselskrift er et meget vigtigt element i malerierne. Det er med disse striber og de efterfølgende farver, at han beskriver tigerens vildskab og energi, det der kendetegner rovdyrets karakter. Uffe Christoffersen har arbejdet med at indoptage og civilisere tigerdriften i maleriet, så den ikke længere er et brølende og ustyrligt dyr. Uffe Christoffersen er repræsenteret på en lang række museer herhjemme og i udlandet.

24 mar

Robert Jacobsen

Robert JacobsenNationalitet: Dansk, f.1912-d.1993

Selvfølgelig er Robert Jacobsen kendt af de fleste herhjemme som en dansk skulptør. Få er derimod klar over hvor stort et navn har var i udlandet siden 50’erene, der blandt andet manifesterede sig med at han blev professor i München i 1962.

Det blev skelsættende for Robert Jacobsen da han sammen med Richard Mortensen tog til Paris i 1947. Her begyndte han at arbejde med den konkrete kunst. Det blev til i alt 12 år. Her knyttede Robert Jacobsen stærke bånd til det internationale kunstmiljø og blev tilknyttet det internationale og progressive galleri: Galere Denise Rene sammen med kunstnere som Dewasne, Deyrolle, Poliakoff og Vasarely.

Modtager i 1967 Thorvaldsen Medaljen. Han flytter tilbage til Danmark i 1969, hvor han bosætter sig i Taagelund ved Egtved. I1962 Professor ved kunstakademiet i München.

I 1976 Professor ved det Kongelige Danske Kunstakademi. I 1980 udnævnes han til Ridder af Æreslegionen, Frankrig. I 1981 Æresmedlem af Kunstakademie der Bildende Künsten, München.

24 mar

Richard Mortensen

Richard MortensenNationalitet: Danmark, f. 1910, d. 1993.

Uddannelse: Uddannet og senere professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi 1964-80.

Richard Mortensen er den kunstner, der har betydet mest for udviklingen af den abstrakte kunst i Danmark, også internationalt har han gjort sig stærkt gældende, bl. a. som fremtrædende repræsentant for den såkaldte l’École de Paris. Richard Mortensen var endvidere en af initiativtagerne til gruppen Linien, hvor surrealismens ideer blev ført frem.

24 mar

Peter Brandes

Peter BrandesNationalitet: Danmark, født 1944 i Assens

Billedhugger, fotograf, grafiker og maler, autodidakt

Galleri Flintholm viser en stor Peter Brandes skulptur i gips, glas og stål. Skulpturen er en tanke/henvisning til mordet på den Israelske ministerpræsident Yizhak Rabin den 4. nov. 1995. En begivenhed som Peter Brandes aldrig vil glemme, idet Peter Brandes havde den ære at Isak Rabin stod for åbningen af hans udstilling på kunstmuseet i Tel Aviv samme år.

Peter Brandes er bosat i Irland og Frankrig, hvor han bor i Asger Jorns tidligere domicil. Debuterede i 1968 i Kunstudstillings-bygningen i Odense og fik sit kunstneriske gennembrud i 1983 på udstillingen “Før Naxos Efter” på Randers Kunstmuseum / Nikolaj Kirke i København. Peter Brandes er international kendt – især for sine malerier, men han har også lavet grafiske værker, keramik, glasmosaikker og skulpturer. Spontanitet og abstraktion er kendetegnende for hans kunstneriske stil, men han bevarer altid fragmenter af virkeligheden i sine kompositioner. Brandes henter sin inspiration i den antikke kunst, Bibelen, den nordiske mytologi og i sine rejser rundt om i verden. Brandes er repræsenteret på en lang række museer herhjemme og i udlandet.

24 mar

Peter Bonde

Peter BondeProdukter til salg fra Peter Bonde – KLIK HER
Nationalitet:
Danmark, født 1958 i København

Uddannelse:
1976-1982 Det Kgl. Danske Kunstakadami, København
1996-2006 Professor på Det Kongelige Danske Kunstakadamis malerskole

Peter Bonde stil er rå, cool og fandenivoldsk og er ikke til at komme uden om. Peter Bonde er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi 1976-82 og var i årene 1996-2005 professor samme sted. Han debuterede i 1981 i Rådskælderen på Charlottenborg og det var her han fik sit gennembrud i 1982, som en af De Unge Vilde med udstillingen KNIVEN PÅ HOVEDET. Hans udstilling på Arken HI BOB – GREATEST HITS i 2006 blev af mange set som en manifestation af, at Peter Bonde er ”Danmarks måske bedste maler”, som en anmelder udtrykte det.

Peter Bonde udforsker grænserne for maleriet og kunsten i al almindelighed. Ofte kombinerer han det rene maleri med utraditionelle materialer og metoder, eller skriver iøjnefaldende ord og sætninger på monokrome flader i en ironisk leg med sproget og maleriet. Der er ikke så få begreber og personer, der har fået et FUCK med på vejen. Værkerne er til tider provokerende og overskrider almindelige forestillinger om kunst.

20 mar

Per Weiss

Per WeissPer Weiss, f. 1953
Produkter til salg fra Per Weiss – KLIK HER

Keramiker
Per Weiss hører til den klassiske skole indenfor keramisk kunsthåndværk. For Weiss er formen det helt centrale, når dette rette forhold mellem bund, profil og kant skal etableres. Og målet er utvetydigt en komposition med ro af meditativ karakter.

Form og energi skal bryde ud indefra, – fra masse til rum med ramme. Det kræver på én gang råstyrke og nerve for lerets plasticitet og ekspressive potentiale, når hensigten er det sublime værk. Per Weiss’ register bevæger sig over det slanke feminine – til det muskuløse og monumentale værk.

Per Weiss karakteriseres ved et afgrænset, fastlagt og struktureret mønster, som understreger formens materielle side. Labyrinte kanaler vikler sig ind – og folder sig ud som hjernespind op omkring krukken. Afgrænset af en kontrasterende bundfarve. Naturligt følger øjet disse baner i en søgen efter mål og mening. Eller vi oplever gentagelsen som et mantra i bølgeform, som recitationer – eller lag i arkæologiske snit. Farvet af orientalsk kultur og historie.

JUBILÆUMSTEKST FLINTHOLM november 2013:

Tekst af Per Weiss

KRUKKEN
For mig er formen det helt centrale.
Opgaven er det rette forhold mellem bund, profil og kant.
Og målet er en ro af meditativ karakter.
Modsat stenhuggeren som arbejder udefra og ind er keramikerens metode, den omvendte proces.

Fra masse til rum.
Form og energi skal bryde ud indefra og samtidig agere det fundament, der bærer motiv og udtryk frem.

ORNAMENTIKKEN
Er for mig til for at understrege formen og det materiale valg jeg har gjort.
Men absolut også en vigtig medspiller i at nå det endelige mål.
En komposition med en ro af meditativ karakter.

BRÆNDINGEN
Måske det mest spændende, i alle tilfælde er det her du ser,
Om de sidste tre-fem ugers arbejde bærer frugt.
Ni til fjorten timer tager en glasurbrænding, heraf skal de sidste tre til fire foregå med ild ud af skorstenen, det er denne ild/flamme, som er afgørende for farveudviklingen i det endelige resultat.

Denne flamme skal styres ikke af en computer, men af min viden og min erfaring, før jeg har tiltro til at jeg når målet.

En krukke.
Et billede af Sind og Tilstand.
En komposition med en ro af meditativ karakter.
Kun opnåelig for mig gennem lang tids fordybelse.

FORDYBELSEN
Et must, jeg ville blive sindssyg uden.
En gave til at kunne klare en stressende verden.
Det der gør at jeg altid glæder mig som et lille barn når jeg skal starte en ny krukke.
Fordybelsen lurer lige om hjørnet.

 

20 mar

Per Mølgaard

Per MølgaardPer Mølgaard (1969), Roskilde
Produkter til salg fra Per Mølgaard – KLIK HER

Uddannelse:
1993-99 Det Kgl. Danske Kunstakademi.

 

 

Per Mølgaard mester maleriet med udgangspunkt i en ekspressiv tradition.
Man kan fornemme kunstnerens personlige mellemværende med tilværelsen.
Der er flere lag og flere historier i hvert maleri, historier der nogle gange er
tunge og eksistentielle og andre gange har udgangspunkt i de helt nære
omgivelser og det private liv. Til gengæld er formen frisk og let.
Som beskuer opleves Per Mølgaards billeder ikke kun som flotte malerier,
de er simpelthen interessante og vedkommende.

Per udtaler om sine egne billeder:

”Maleri er for mig et eksistentielt anliggende. En måde at forstå og forsøge at forklare hvordan det er at være menneske i den verden vi lever i.
Maleri handler for mig om den optimale balance og sammensmeltning, mellem form og indhold.
Jeg arbejder ikke ud fra fantasi og fortællerlyst. Det er ikke eventyrligt men ret realistisk. Et koncentrat af en mental oplevelse eller sindstilstand, frem for en illustration af en tanke eller en konstrueret historie.
Værket skal være troværdigt. Jeg vil gerne have at billedet er det det viser. At indholdet er i formen og omvendt. At maleriet udtrykker det jeg vil, som maleri – frem for som illustration.
Der er to typer af billeder. Den ene hvor jeg arbejder ud fra et enkelt koncentreret motiv og lader farven og terpentinen ætse ned i lærredet. Disse billeder er som regel lavmælte og og jeg vil at de skal være gennemsyrede af én bestemt sindstilstand.
I den anden type billeder arbejder jeg med flere og nogle gange adskillige motiver i samme lærred. Jeg maler udklipsagtige motiver og placerer dem i de forskellige rum billedet har. Jeg bruger gerne de samme motiver i billede efter billede. Oprindeligt betyder motivet noget stærkt personligt og helt specifikt, men ved at gentage det igen og igen slipper jeg betydningen lidt fri, og kan bruge dem som formelle redskaber og placere dem i billedets forskellige rum.”

19 mar

Nes Lerpa

Nes LerpaNes Lerpa
Produkter til salg fra Nes Lerpa – KLIK HER

f. 1942, København
Maler og keramiker

Det samiske navn Nes Lerpa giver indtryk af, at vi har med en mand at gøre der stammer fra nordligere breddegrader end vore egne. Dog forholder det sig ikke således – Nes Lerpa blev født i København i 1942, og har som søn af maleren Ejner R. Kragh, kunst og den kunstneriske proces tæt på livet fra barn af. Allerede i 1960 har Nes Lerpa sin kunstneriske debut, og skal i sin karriere vise sig at udfolde sin unikke kunstneriske ånd, ikke blot langt væk fra sin fars malerstil, men også langt væk fra Danmark og ikke mindst med stor afstandtagen fra mange af de etablerede samfundsnormer.
Fra det globale til det lokale
Med udstillinger i alle lande fra Holland til Taiwan, er Lerpa hvad man kan betegne som en kunstnerisk globetrotter. Det at rejse, er også en af grundpillerne for hans inspiration. Lerpas kunstneriske produktion udgår fra to steder; hans atelier og bolig i Asserbo i Nordsjælland samt i bjergene bag Piacenza i Norditalien. Foruden disse to faste opholdssteder har Lerpa rejst rundt i det meste af verden, med længerevarende ophold i Spanien, Frankrig, England, Italien, Lapland, Marokko og Indien. Det er dog tydeligt at Lerpa, på trods af sine mange rejser i den store verden, ikke har glemt de små og lokale aspekter af tilværelsen. Lerpas gloende samfundsarrangement er et tydeligt bevis derpå. Engagement i projekter som Christianias overlevelse og Tibets politiske situation kunne her nævnes, men der er blandt andet også sagen om naturreservatet Melby Overdrev, der ligger tæt på Lerpas atelier i Asserbo. Lerpa har sammen med en gruppe venner kæmpet for at bevare reservatets smukke natur –en natur der i høj grad danner baggrund for Lerpas drømmende, indtagende og følelseslade udtryk. Ligesom naturens til tider uforudsige temperament så arbejder Lerpa skiftesvis rasende og blidt, dog altid med en altoverskyggende lidenskab der fordrer en ærlighed og en kreativ trang der ikke altid er til at rumme og kontrollere, hvilket eksempelvis ses i Lerpas brug af enorme lærreder.

Det grænseløse udtryk
Lerpas sanselige tilgang til kunsten og hans passionerede arbejdsprocesser ses også i den store variation af udtryksformer som Lerpa benytter sig af. I Galerie Birch har vi et løbende udvalg af især Lerpas keramik, men hans udtryk har mange forskellige facetter som også rummer musik, scenografi og arkitektur i samspil med hans kunst. I koncertudstillingen der foregik på Palazzo Visconti i Italien, blev de mange kunstarter forenet for at skabe et rum med mulighed for en følelsesmæssig refleksion over kunstens indre mening. Lerpas poetiske tilgang til det visuelle udtrykkes også i hans egne refleksioner over projektet: ”Tidsrejsen, fortidens magter, mytologien, rejsen inde i paladset, der symboliserer alle paladser, deres storhed og tyngden står overfor en uendelig rejse, rejsen uden tid, uden grænser, uden begrænsninger, uden betingelser. ” En fornemmelse og accept af en sanselighed og spontanitet, går hånd i hånd med dybfølte og velovervejede refleksioner over verden og livet – endeligt malet, formet, og materialiseret i Lerpas æstetiske kunstværker.
COBRA – fra inspiration til frigørelse
Nes Lerpas farverige keramik bliver fremstillet på de to verdenskendte keramikværksteder Ceramica Ibis der ligger placeret nord for Varese, samt Ceramiche San Giorgo i Albissola. Sidstnævnte keramikværksted er det samme værksted hvor Asger Jorn arbejdede og fik fremstillet sine keramiske værker, og det er ikke kun dette som forbinder de to kunstnere med hinanden. Frigørelsen fra landegrænser ses som omdrejningspunkt for begge kunstnere, samt interesseren for at udtrykke sin kunst igennem forskellige kunstarter. Ligeledes har Lerpas kunstneriske udtryksform ændret sig til at bestå af abstrakte ekspressive former, med et stort fokus på at udtrykke sig gennem farver. En kunstnerisk nerve der for begge kunstneres vedkommende er super sensitiv, og som efterlader de mest betagende aftryk af de indtryk de udsættes for.

En nordisk guerillakunstner
I årene 1985-1992 udgav Lerpa sammen med en gruppe af sine kollegaer magasinet ”Il Colpo dei Barbari” (på dansk, Barbarenes Hug”) hvilket må siges at falde godt i tråd med Asger Jorns betydelige engagement i udgivelsen af tidsskriftet ”Helhesten.” Ligesom de involverede i COBRA måtte kæmpe for at udbrede deres tanker om et alternativt samfund end det som var gældende i en problematisk efterkrigstid, kæmper Lerpa også mod de dominerende samfundsstrukturer. På æstetisk vis, reflekterer og modsætter han sig en overfladisk og forbrugsorienteret tilgang til verden. Dog er det ikke en mulighed for ham bare at stoppe og dvæle ved COBRA-bevægelsens tanker og idéer. Lerpa er fuldt bevidst om, at han er nødt til at gå udover dette, og forholde sig til den konkrete nutid, der har andre præmisser og problematikker end tidligere. Med fokus på farven, sansningen og vekselvirkningen mellem harmoni og uro viser Lerpa os hvordan en verden kunne se ud. Hans visionære spontane såkaldte ”psykomaleri” viser ingen tegn på frygt – det springer kompromisløst lige i øjnene på sin beskuer, hvor det både forsøgsvis både afgiver og afkræver svar fra dets omgivelser.

Udvalgte udstillinger
Danmark
2012 – Galerie Birch: ‘Versicolora’, Copenhagen
2012 – The Opera House, Takkelloftet: ‘Oración del Fuego’, Copenhagen
2000 – Portalen: ‘Abyss with painted Wings’, Greve (Copenhagen)
1999 – Nordvesten: ‘At møde det ukendte’, Lemvig
1990 – The Museum for Contemporary Art: ‘The Barbarian Blow No. 7′, Roskilde
1983 – Esbjerg Kunstpavillon: ‘Incontro Italia-Danimarca (The meeting of Italy and Denmark)’, Esbjerg
1978 – Sophienholm, Kgs. Lyngby
1977 – Galleri Gammel Mønt, Copenhagen
1961 – Galleri Henning Larsen, Copenhagen
Italien
2013 – Atelier Capricorno: ‘La Sagra della Primavera’, Cocquio, Varese
2013 – Museo della Ceramica & Centro espositivo S. Stefano: ‘Vichingo dei Colori’, Mondovì, Piemonte
2013 – Town Hall Palace: ‘Arte & Vino/ Vino & Arte’, Ziano Piacentino
2012 – Il Filatoio: ‘Miche Berra – una storia di arte e vita’, Caraglio ( Cuneo)
2012 – Museo Fornace Alba Docilia : ‘Bacini mediterranei ad Albisola’, Albisola Marina
2002 – Chiostro di Voltorre
2001 – Ceramica Ibis, Cunardo (Varese)
1985 – Centro Culturale Lusca: ‘Boreale (Notherly)’, Milano,
1985 – Galleria II Traghetto, Venezia
1985 – The Bari Art Fair, Bari
Korea
1983 – Museum of Modern Art, Seoul
Norge
1982 – The Artists’ House: ‘Drakabygget’, Oslo
Sverige
2009 – KONSTOCHFOLK: ‘ASGER JORN / WIFREDO LAM / NES LERPA’, Stockholm, Note
2008 – Rök, Vättern: ‘SOS Tibet ‘, Note
2002 – Heidruns Bok och Bildcafé, Fensbol, Värmland
1999 – Härnösands Konsthall: ‘Abyss with painted wings’, Härnösand

1988 – Stockholm Art fair
1985 – Galleri Danielson, Öland
1984 – Stockholm Art fair
Schweiz
1994 – Duttweiler Institut: ‘Die Malerei wandert auf anderen Materialien in neue Welten’, Zürich,
1983 – Basel Art Fair, Basel
Taiwan
1989 – Graphic Biennale of Taipei, Taipei
1984 – Spring Gallery, Taipei
De Forenede Arabiske Emirater
2005 – Sharjah Art Museum
USA
1986 – Lawrence Ross Galleries, Los Angeles
1974 – The Sean Desmond Gallery, New York
1971 – The Arnold Gallery, Tampa (Florida)

For at læse mere om Nes Lerpa – KLIK HER