18 apr

Serge Vandercam

Serge-VandercamSerge Vandercam, 1924-2005, født i København

Serge Vandercam boede mange år i Belgien. Vandercam begyndte sin kunstneriske karriere som fotograf, han eksperimentere med fotografiet, og opdagede den abstrakte billedverden, de mest almindelige genstande og omgivelser fik ukendte komplekse former og en magisk kraft. I 1949 i Cobrahuis i Rue de Marais i Bruxelles, Cobra-gruppens hovedkvarter, mødte han Dotremont,Alechinsky og andre unge kunstnere, der søgte nye veje i udtryk og form. Vandercam var som maler autodidakt, hans første billeder var ekspressive farvekompositioner, senere blev hans arbejder mere lyriske. Emnet i hans billeder var en tragisk historie om en fugl, der forsøgte at stige op som fugl Føniks, med som tyngdekraften bandt til jorden.

Vandercam deltog i 1949 i alle Cobra-gruppens aktiviteter.

Fra 1961-63 boede han i Albisola i Italien, hvor han, sammen med Asger Jorn udførte keramiske arbejder og etablerede venskaber med Wilfreda Lam, Fontane, Manzoni og billedhuggeren Fabbri.

I 1962 var Vandercam på en rejse til Danmark, hvor han i Silkeborg Museums arkæologiske samling så og blev fascineret af Tollundmanden, der blev et gennemgående tema i hans arbejder.

24 mar

Theo Wolvecamp

WolvecampNationalitet: Født 1925 i Hengelo, Holland (1925-1992)
Produkter til salg fra Wolvecamp – KLIK HER

Uddannelse: 1945-1947 studerede på akademiet i Arnhem

Inspireret af den hollandske ekspressionisme begyndte Theo Wolvecamp allerede som 15 årig at male. Fra 1945 til 1947 studerede han ved akademiet i Arnhem, og i 1947 bosatte han sig i Amsterdam. I denne periode skifter han gradvist udtryksform til et Miro-inspireret abstrakt symbolsk udtryk med spiraler, cirkler og linier. I Amsterdam kommer Theo Wolvecamp i kontakt med kredsen af eksperimenterende malere der som han selv er igang med at søge nye muligheder i maleriet, og i 1948 er han sammen med blandt andre Appel, Constant og Corneille med til at danne gruppen nederlandse experimentele group. Senere samme år slutter han sig, som de øvrige medlemmer af denne gruppe, til den internationale Cobra-bevægelse.
Cobra

I 1949 deltager han på den store Cobraudstilling på Stedelijk Museum i Amsterdam, men uenigheder i den hollandske gruppe gør at han efter tumulterne på udstillingens tredjedag forlader Cobra. Kort efter udtrædelsen vender Wolvecamp dog tilbage, og han deltog også på den sidste Cobraudstilling i Liegé i 1951. Flere af hans værker blev gengivet i tidsskriftet Cobra, i Reflex og i Karl Otto Götz’ tyske tidsskrift Meta. Post-Cobra bliver Wolvecamps udtryk mere dramatisk med hvirvlende farveeksplosioner der knyttes sammen af mørke konturer.

24 mar

Reinhoud D’haese

Reinhoud D'haeseNationalitet: Belgien, født 1928 i Grammont, død 2007
Produkter til salg fra Reinhoud D’haese – KLIK HER

Den fåmælte skulptør med de udtryksfulde delvis surrealistiske kobberskulpturer blev inddraget i Cobra i 1949 af vennen Pierre Alechinsky. Han var blandt de første, der flyttede ind i huset i Rue du Marais, det ene af to kollektive Cobra-huse i Bruxelles, der udover beboelse også indeholdt atelier, værksted og trykkeri. Deltog på flere udstillinger, heriblandt den sidste i Liège i 1951.

Reinhoud´s skulpturer som går fra voksenstørrelse til små finurlige sølvskulpturer, og har et stort dansk publikum og er repræsenteret på Nodjyllands Kunstmuseum, Silkeborg Kunstmuseum og skulpturparken på Silkeborg Bad.

24 mar

Pierre Alechinsky

 

Pierre AlechinskyNationalitet: Født 1927, Belgien
Produkter til salg fra Pierre Alechinsky – KLIK HER
17 år gammel begynder Alechinsky i 1944 på et fireårigt studie i grafiske teknikker ved École Nationale Supèrieure d’Architecture et des Arts Décoratifs i hjembyen Bruxelles. Sideløbende med studiet maler og tegner han, og i en periode er han optaget af surrealismen og dens automatiske tegning. I 1947 slutter han sig til gruppen Jeune Peinture Belge, og inspireret af blandt andre franskmanden Bazaine udvikler han her sit nye abstrakte forms.

COBRA

I begyndelsen af 1949 skabes der kontakt mellem den meget franskinspirerede Jeune Peinture Belge og Cobra, og adskillige malere heriblandt Alechinsky slutter sig til den forholdsvis nye bevægelse. Det franske ikke-spontane, delvis surreelle udtryk belgierne bringer med sig, skaber vanskeligheder fra begyndelsen, men særligt Alechinsky tager Cobras udtryk til sig; det udtryk der netop var en reaktion mod blandt andet den surreele intellektualisering og det ikke-spontane.

I bevægelsens organisatoriske forhold blev den unge Alechinsky en slags højrehånd for Cobras general-sekrætær, landsmanden Dotremont, og kunstnerisk blev Cobra en læreperiode, hvor han lod sig inspirere af især Asger Jorn. Først post-cobra får Alechinsky overskud og begynder at udfolde sig i det der også blev hans udtryk: Et levende og farverigt virvar af former og linier, hvori knap synlige figurer lever og bor.

19 mar

Mogens Balle

Mogens BalleNationalitet: Danmark, født 1921 i København, død 1988
Produkter til salg fra Mogens Balle – KLIK HER

Uddannelse: Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1943, 22 år gammel

Efter et ophold i Paris umiddelbart efter krigen var han i 1947 med til at grundlægge kunstnersammenslutningen Spiralen, der talte Freddie og Bjerke-Petersen, Sven Dalsgaard, Niels Macholm og Erling Jørgensen samt Asger Jorn. Åbningsudstillingen i Galleri Flintholm i 2003 var en fællesudstilling med værker af Mogens Balle og Grete Balle.

Mogens Balle blev medlem af Cobra i 1948, og året efter blev han gift med Grete Balle. Gennem mange år valgte de at udstille sammen – derfor også denne fælles udstilling. Siden COBRA-tiden fastholdt han sit nære venskab med medstifteren, den belgiske digter Christian Dotremont, som han udførte flere fælles arbejder med. I alle årene fastholdt han et fabulerende kunstsprog, som tydeligt afspejlede de grundtanker, COBRA-folkene stod for. Flere af hans udsmykninger er forsvundet i årenes løb. Dog blev COBRA-loftet fra Bregnerødhytten bevaret, og her kan man se et af de felter, som Mogens Balle udførte. Desuden kan man se hans udsmykninger på bl.a. Danmarks Tekniske Universitet, i Terslev Kirke og Træningsskolen i Dragør.

19 mar

Karel Appel

Karel Appel

Karel Appel

Karel Appel, f. 1921 – d. 2006
Produkter til salg fra Karel Appel – KLIK HER

Karel Appel var en hollandsk maler, billedhugger og keramiker. Appel studerede ved det statslige akademi i Amsterdam fra 1940–1943.

I 1948 er han med til at danne nederlandse experimentele group med tidsskriftet reflex, og senere samme år er han en af de seks, der underskriver Cobras manifest i Paris. Til hans store produktion af malerier kan lægges grafik og illustrationer, skulpturer, keramiske arbejder og en lang række store udsmykninger af bygninger og rum.
Med sine farver og barnlige streg forfører han de fleste af os; fordi vi genkender os selv, genkender barndommen og fantasien i hans billeder.

Som 19 årig optages han på Rijksacademie i Amsterdam hvor han studerer fra 1940-43. Frem til 1947 er han især inspireret af Picassos abstrakt-kubistiske verden, men fra 1947 eksperimenterer han sig frem til det lette udtryk der kendetegner barnetegningen og som bunder i oprindeligheden. Hans uspolerede motivverden af barnevæsener og dyr, beskrives i denne periode med stærke, klare farver omsluttet af skarpe sorte konturer. Mens motivverdenen bibeholdes opløses udtryksformen i begyndelsen af 1950’erne og bliver mere fri og følelsesbetonet. Også farvemængden bliver brugt mere hæmningsløst, og i en periode maler han nærmest tredimensionelle billeder.

19 mar

Henry Heerup

Henry HeerupHenry Heerup. Dansk, f. 1907- d. 1993 på Frederiksberg
Produkter til salg fra Henry Heerup – KLIK HER

1927 Antaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, var elev indtil 1932.
Akademitiden med lærere som Ejnar Nielsen og Axel Jørgensen, der begge havde øje for Heerup´s talent, har Heerup beskrevet som en af de lykkeligste perioder i sit liv. I 1932 afsluttede Heerup sin uddannelse, debuterede som gæst på Corner udstillingen og udstillede herefter på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1933.

Heerup blev hurtigt en del af det unge danske kunstmiljø. Han udstillede gennem årene med kunstnersammenslutningerne Linjen, Grønningen, Corner, Koloristerne og Decembristerne. Også Cobra-bevægelsen var han med i fra 1949 til 1951. Udlandet fik øje på Heerup´s kunst. Udstillinger i Venedig, Paris, New York, Amsterdam og i de skandinaviske lande samt et utal af hjemlige udstillinger vidner om Heerup´s aktivitet og popularitet.

Hans kunstværker indbefatter blandt meget andet malerier, litografier, stenskulpturer, linoleumssnit, tegninger samt de såkaldte “skraldemodeller”, som han komponerede af gammelt skrot og skrammel.

19 mar

Erik Ortvad

Erik OrtvadErik Ortvad
Produkter til salg fra Erik Ortvad – KLIK HER
Nationalitet: Dansk, født 1917, d. 2008

Maler og tegner Erik Ortvad, er autodidakt kunstner og fulgte især i de unge år de nye impulser fra ind- og udenlandske kunsttidsskrifter, specielt de franske. Trods sin surrealistiske stil blev han aldrig inddraget i kredsen omkring Linien, skønt han havde kendskab til flere af gruppens kunstnere. Omkring 1935 slog Erik Ortvad over i den veristiske retning af surrealismen, og mødet i 1942 med Niels Larsen Stevns malerier medførte et brud med den surrealistiske retning.

Han gik over til den spontane ekspressionisme og vendte blikket mod den ydre verden, hvor naturoplevelser kom til at spille en afgørende rolle. I perioden fra 1952 til 1962 udførte Erik Ort­vad en lang række satiriske og humoristiske tegninger, specielt til dag-, uge- og månedspressen. Han arbejdede over hele Europa under synonymet Enrico og opnåede megen anerkendelse med sin skarpe samfundskritik, sit vid og sin enkle, personlige streg. Således blev ugens Ortvad et begreb i Dagbladet Politiken i årene fra 1973 til 1974.

Efter en 10-årig pause genoptog Erik Ortvad maleriet. Det skete samtidig med, at han bosatte sig i Sverige, som han kendte fra sin landflygtighed under Anden Verdenskrig. Han malede nu spontant abstrakte kompositioner, og i slutningen af 1960èrne vandt det satiriske og humoristiske indpas i malerierne. Erik Ortvad har adskillige udlandsophold bag sig og en lang række udstillinger, ligesom han har modtaget flere priser og legater.

17 mar

Ejler Bille

Ejler BilleProdukter til salg fra Ejler Bille– KLIK HER

Ejler Bille
Ejler Kristian Torbensen Bille var en dansk maler, grafiker, digter og billedhugger, f. 1910 – d. 2004 i Odder.

Student fra Birkerød i 1930. Optaget på Kunstakademiet 1933. Debuteret på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1931.

Skulptur og maleri på Liniens udstilling på Charlottenborg 1934.

Medlem af Corner, Cobra i 1948 og af Høstudstillingen 1938-50. Han har udstillet på Martsudstillingen fra 1951.

Medlem af Den Frie Udstilling fra 1982,
Separatudstilling i Københavns Kunstforening 1947, i Det Danske Hus i Paris 1965, i Holstebro Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst 1970.
Retrospektiv udstilling i Københavns Kunstforening 1980, Sofienholm 1990.

Ejler Bille studerede fra 1930 til 1932 på Kunstindustriskolen i København, og som 24 årig var han, sammen med vennen Richard Mortensen, medstifter af kunstnersammenslutningen Linien.

I krigsårene knytter Ejler Bille sig til kredsen af kunstnere omkring tidsskriftet helhesten, og som de fleste andre i denne kreds, slutter også han sig i 1948 til Cobra.

17 mar

Egill Jacobsen

Egill JacobsenEgill Jacobsen
Produkter til salg fra Egill Jacobsen – KLIK HER
Dansk maler, f.1910 – d. 1998 Danmark

I begyndelsen malede Egill Jacobsen naturalistiske malerier, og fra 1932-33 fik han undervisning på Kunst Akademiet. I 1935 foretog han en rejse til Paris, og vendte hjem med kufferten fuld af inspiration: Han havde oplevet Picasso. Fra da forlod Egill Jacobsen det naturalistiske, og de følgende år søgte han et nyt billedudtryk. De spontane abstrakt-figurative billeder ‘masker’ og ‘objekter’ er fra denne periode. I 1937 malede Egill Jacobsen, som reaktion på den spændte situation i Europa ‘ophobning’, og med de tre billeder havde den spontane metode til malerisk udfoldelse fundet sin uendelige form.

Masken med sine mange fortolkningsmuligheder – inspireret af Picasso, af afrikansk etnografi og siden af Stillehavskulturernes dekorative masker, blev herefter hans foretrukne motiv til beskrivelse af mennesker, dyr, situationer og stemninger, hvori farven spiller den største rolle. Netop farven – de fuldendte farveklange, hvor blidt og buldrende, mørkt og lyst optræder side om side, er koloristens helt store styrke. Masken som motiv og især den spontane malemetode inspirerede mange af Egill Jacobsens malervenner, og i slutningen af 30’erne opstod en gruppe omkring dette nye udtryk, der senere skulle blive Cobra’s udtryk.
Repræsenteret på bl.a. følgende museer
Gøteborg Kunstmuseum, Sverige
Louisiana, Humlebæk
Kunstmuseet, Carnegie Institute, Pittsburgh USA
Nationalgalleriet, Oslo
Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg
Statens Museum for Kunst, København
Moderna Museet, Stockholm
Reykjavik Museum, Island
Stedelijk Museum, Amsterdam

Legater og æresbevillinger
Æresmedlem af Silkeborg Kunstnerlegat 1980 og af Det kgl. danske Kunstakademi 1981
Tildelt Eckersberg-Medaljen, 1959
Thorvaldsen-Medaljen, 1969
Prins Eugen-Medaljen 1984