17 mar

Asger Jorn

Asger JornNationalitet: født 1914 i Vejrum, død 1973 i Århus
Produkter til salg fra Asger Jorn – KLIK HER
Uddannelse:
1932: Afsluttet lærereksamen
1936: Elev af Fernand Léger i Paris
1937-39 studerede Jorn på Kunstakademiet i København og i 1942 hos Aksel Jørgensen

Som 18-årig begynder Asger Jorn i 1932 at male. Inspireret af Kandinsky´s billedunivers rejste han i 1936 til Paris for at opsøge Kandinsky, og blive elev hos ham. Kandinsky tog ikke mod elever, og Jorn blev istedet elev hos Legér, hvis kubistiske formsprog for en tid kom til at præge hans billeder. I 1938 møder Jorn Egill Jacobsen, og det møde kommer til at præge hans kunstneriske udtryk for resten af livet. Det Jorn falder for er Egill Jacobsens spontane måde at male på, en fri og direkte metode, der passer til hans eget eksperimenterende temperement, og som han tager til sig og præger i en endnu mere spontan retning på sine rumsterende og fortællende lærreder der ofte er befolket af allehånde store og små væsener med rødder i den nordiske mytologi.

COBRA
I 1941 bliver tidsskriftet helhesten til på Jorns initiativ, i 1947 slutter Jorn sig til gruppen le surréalisme révolutionnaire, og i 1948 forlader han sammen med fem andre medlemmer gruppen igen for at danne Cobra.

Efter Cobra var det internationale og gruppebevidste menneske Jorn medstifter af nye forum for kunstnerisk og eksperimenterende udfoldelse, og ved siden af maleriet udførte han udsmykningsopgaver både i og udenfor Danmark.

De mange sider
Til hans produktion kan lægges ‘modifikationer’, der er sofastykker tilføjet Jorns univers, ‘ordmalerier’, keramik, grafik, tegninger og tanker i bogform om kunstens rolle i samfundet. Da Jorn døde i en alder af 59 havde han allerede skænket mere end 5000 værker – fortrinsvis af andre kunstnere – som i dag udgør hele baggrunden for Silkeborg Kunstmuseum.