29 nov

Besøg Fyns flagskib for moderne kunst

Besøg Fyns flagskib for moderne kunst

Skærmbillede 2015-11-28 kl. 12.50.05 Skærmbillede 2015-11-28 kl. 12.50.31

Skærmbillede 2015-11-28 kl. 12.58.09Skærmbillede 2015-11-28 kl. 12.50.46Skærmbillede 2015-11-28 kl. 12.51.24

Skærmbillede 2015-11-28 kl. 12.57.19Skærmbillede 2015-11-29 kl. 15.56.13 Skærmbillede 2015-11-29 kl. 15.56.26

Besøg Fyns flagskib for moderne kunst – Kom og se om ikke Galleri Flintholm er noget også for dig!

Hvad skal få kunstinteresserede til at køre til herregården Flintholm på Sydfyn? For galleriejer Litten Gervang er svaret: Kombinationen af fantastiske udstillingsfaciliteter og udstillinger med kunstnere i særklasse.

Flintholms enestående kampestenslade fra 1887 danner rammen om galleriet. Litten Gervang siger om stedet: ”Vi har forsøgt at indrette et unikt sted, fuldt af liv, langt ude på landet – et sted, der skal være køreturen værd. Galleriet på 700 m2 er totalt nyindrettet med respekt for de oprindelige bygninger. Med så god plads har vi mulighed for altid at have flere end 100 værker fremme i vores permanente udstilling på 1. sal. Vi er klar over, at vi skal tilbyde en ekstraordinær oplevelse.”

Baggrunden for, at projektet føres ud i livet, er en kombination af en lidenskabelig interesse for kunst, der går snart 20 år tilbage, tidligere erfaring med galleribranchen og derigennem en tæt kontakt til kunstnere.

Galleriet vil fokusere på danske og udenlandske kunstnere, lige fra COBRA til nutidens fortolkere af den moderne kunst, med vægten lagt på det koloristiske. Blandt kommende separatudstillere tælles Frank Paul, Gunleif Grube, Jørgen Nash og Lis Zwick, Knud Nielsen samt Lene Regius og Per Weiss.

Ud over 6-8 skiftende udstillinger om året med anerkendte kunstnere er der løbende udstillet værker fra 20 forskellige kunstnere i galleriets permanente afdeling.

Fakta:

Galleri Flintholm, Filippavej 57, 5762 Vester Skerninge. Mobil: 2280 8913. www.galleriflintholm.dk